Skybrud på vej
Forvent torden og lynild fredag eftermiddag
27. jun 2014, kl. 14:30
Mere end 30 dage gammel
Det handler om at have gummistøvlerne og regntøjet ved hånden, hvis man har planlagt en tur udenfor fredag eftermiddag.
DMI advarer om, at Østjylland kan blive ramt af skybrud sidst på eftermiddagen og først på aftenen. Der kan falde mellem 10 og 15 mm regn på bare 30 minutter. Det svarer til flere dages regn.
- Vores målere giver nogle store udslag i Østjylland, med det er svært at sige, hvor det kommer, siger vagthavende meteorolog ved DMI Mogens Rønnebek til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Hvis himlen åbner sig over Østjylland kan vi også forvente kraftig torden og hagl under skybruddet.