Skraldestrejke afblæst
Århusianerne får alligevel tømt deres skraldespande, for skraldemændene har besluttet at gå på arbejde.
16. apr 2007, kl. 08:10
Mere end 30 dage gammel
Skraldemændene i Århus besluttede efter et to timer langt fagligt møde i dag at køre ud og indsamle skrald.
Skraldemændene er utilfredse med det overenskomstforlig, der ligger på området, blandt mener de at lønstigningerne er for lave.
Derfor holdt de her til morgen møde, hvor de tog stilling til, om de ville strejke i protest. Resultatet af afstemningen blev altså, at skraldemændene gik i arbejde:
- nu har vi vist vores modstand gennem et fagligt møde og afventer foreløbig den store fælles afstemning om forliget, siger formanden de århusianske skraldemænds faglige fællesklub Jan Hammer.
Resultatet af den afstemning er klart d. 30 april.,