Skole plaget af hærværk
Hærværk for omkring 100.000 kroner får nu Skjoldhøjskolen i Tilst til at indføre vagtværn og videoovervågning.
24. mar 2009, kl. 15:42
Mere end 30 dage gammel
Omfattende hærværk får nu Skjoldhøjskolen i Tilst til at opsætte videoovervågning og indføre et natligt vagtværn.
Indenfor den sidste uge har gerningsmænd smadret 96 vinduer til en værdi af omkring 100.000 kroner, og det går ud over skolens elever.
- Igår var der koldt i mange klasselokaler, så vi havde undervisning i vores fællesarealer. Selvom glarmesteren skynder sig alt, hvad han kan, så kan han jo ikke ordne næsten 100 vinduer på én gang, siger skoleleder Anne Graah til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Se mere i aftenens udsendelse klokken 19.30.