Skole i Silkeborg evakueret

Tirsdag gik brandalarmen på Sølystskolen i Silkeborg, hvor hele skolen blev evakueret.

Skolen blev evakueret tirsdag eftermiddag. Foto: 24-7 News

Tirsdag eftermiddag blev hele Sølystskolen på Gran Alle i Silkeborg, inklusiv 700 børn, evakueret, da en automatisk brandalarm gik på et af skolens toiletter. 

Der var dog ikke grund til stor panik. 

- Vi kunne konstatere hvidt røgslør. Det kunne ligne damp fra en e-cigaret, fortæller Lasse Magnussen, indsatsleder, Midtjysk Brand & Redning

Læs også Silkeborg får flere folk med psykiske lidelser i job

Vi var en indsatsleder, holdleder og fem brandmænd til stede på skolen, hvor vi fik ventileret røgen ud.

Lasse Magnussen, indsatsleder, Midtjysk Brand & Redning

Selvom der ikke var tale om røg fra en brand, ankom brandvæsenet med flere brandbiler.

- Vi var en indsatsleder, holdleder og fem brandmænd til stede på skolen, hvor vi fik ventileret røgen ud, fortæller Lasse Magnussen.

Sølystskolen ligger på Gran Alle i Silkeborg.  Foto: Google Maps

Efter alarmen gik, og Midtjysk Brand & Redning havde været forbi, gik der ifølge skolens leder kort tid, før eleverne igen var inde i klasselokalerne.

Læs også Gymnasie skruer ned for varmen: Elever og rektor går med huer

- Der var ikke den store panik, og efter et kvarters tid var det hele afviklet, fortæller Karina Corneliusen, skoleleder på Sølystskolen, Silkeborg.