Silkeborg er blevet erstattet af Herning på motorvejen

Skiltene, der før pegede mod Silkeborg, peger nu mod længere vest på mod Herning

Foto: Google Street View

Det er ikke ret lang tid siden, at den nye motorvej åbnede ved Silkeborg til stor glæde for silkeborgenserne.

Men nu viser bagsiden af medaljen sig måske. Silkeborg-skiltene på motorvejen er nemlig blevet erstattet af skilte, der peger mod Herning.

- Det er dårlig service i forhold til turister, siger borgmester i Silkeborg Steen Vindum (V).

Læs også 1 million biler har kørt på Silkeborg-motorvejen

Borgmesteren frygter, at det vil gå ud over byens turisme, at skiltene nu peger mod Herning i stedet for Silkeborg.

I Vejdirektoratet er det normal praksis at ændre skiltene, så de peger mod endestationen. Steen Vindum er nu gået i dialog med Vejdirektoratet for at finde en løsning.

- Der står heller ikke Hirtshals, når man kører nord på fra Aarhus, siger Steen Vindum. 

03:37

SE VIDEO: Motorvejen blev åbnet med en kæmpe fest, her set fra luften!

Luk video