Silkeborg-borgmesters penge fra erhvervslivet vækker opsigt

En ekspert kalder det problemtisk, at borgmester Steen Vindum får et ukendt pengebeløb fra erhvervsfolk, mens byrådspolitikere taler om mytedannelse

Steen Vindum (V) modtager penge fra erhvervsfolk via en støtteforening. Hos oppositionen vækker det bekymring.

Steen Vindum (V) er en af mindst seks borgmesterkandidater på landsplan, som modtager penge fra en støtteforening bestående af erhvervsfolk. Det viser en kortlægning, som dagbladet Politiken har lavet. 

Problematisk lyder det fra forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus Roger Buch. 

Læs også Konservative vil have firesporet vej syd for Aarhus

Han har i mange år forsket i partistøtte. Han mener, at den form for partistøtte til borgmesterkandidater som Steen Vindum er en skjult måde for virksomhederne at få direkte adgang til vigtige beslutninger, som kan gavne dem. 

- Som borgmester eller minister sidder man jo og træffer en masse vigtige beslutning, der kan påvirke de her virksomheder, siger Roger Buch til Politiken. 

Borgmester maner til ro

Foreningerne er en kreds af erhvervsfolk, som årligt betaler et beløb for at få adgang til faste møder med en profileret politiker. 

Ifølge lovgivningen skal beløb der ikke overstiger 20.000 kroner per giver ikke oplyses. Og der er ifølge borgmesteren tale om beløb under grænsen. 

Læs også Radikale Venstre vil genoptage planer om stormoské

Han giver desuden udtryk for, at der ikke er nogen særbehandling til dem, der er med i støtteforeningen.

- Der er intet krav om modydelser den anden vej. Man skal ikke forvente, at få en ansøgning hurtigere igennem eller andet, forklarer Steen Vindum til TV MidtVest. 

Oprørt opposition

Steen Vindums tilskud vækker dog bekymring flere steder. Hos Enhedslisten mener de, at tilskuddene får tanken om mytedannelser til at spire. 

- Man kan jo ikke lade være med at tænke på, at tilskud fra erhvervslivet danner grobund for mytedannelser omkring erhvervslivets indflydelse i forbindelse med kommunale beslutninger, siger Enhedslistens spidskandidat, Lene Fruenlund, til TV2 ØSTJYLLAND og fortsætter: 

Læs også Indsats i Bazar Vest: Vil have udlændinge til at sætte kryds

- Et mundheld siger, at den, der betaler musikken, også er den, der bestemmer, hvad der skal spilles, siger hun. 

Samme melding kommer fra byrådspolitiker gennem 28 år Leif Lund, der stiller op for Silkeborglisten. 

- Det vækker opsigt, når det er hemmelig bidrag. Det er bedre at spille med åbne kort, for ellers giver det til liv til mytedannelser, siger han til TV2 ØSTJYLLAND. 

Der arbejdes på en uddybende kommentarer fra borgmester Steen Vindum og forskningschef Roger Buch.