Seerbilleder: Smuk Sankt Hans-aften

Selv om det blev en blæsende Sankt Hans, var det også en smuk én af slagsen. Ole Bentzen fra Egå har sendt os billeder.

Mange østjyder stod sikkert ekstra tæt sammen, da årets Sankt Hans tradition løb af stabelen. For det var en både småkold og blæsende aften.

Men Ole Bentzen fra Egå har med sit kamera indfanget, at der også var tale om en smuk aften.

På det første billede ses Egå Marina i baggrunden, og på det andet kan man se Mols.

Har du billeder, der er smukke, interessante og som du gerne vil dele med andre, er du meget velkommen til at sende dem til <a href="mailto:redaktion@tv2oj.dk?subject=seerbilleder">redaktion@tv2oj.dk</a>.