Se: Alphabeats nye hit
Inviterede til release-party i Aarhus
26. sep 2012, kl. 21:12
Mere end 30 dage gammel
Silkeborg-gruppen Alphabeat har netop udgivet sit tredje album "Express Non-Stop", og i den anledning inviterede bandet til releaseparty på V58 onsdag aften i Aarhus.
Anmelderne står nærmest i kø for at rose bandet med de glade popsange.
Således skriver Ekstra Bladet:
"Alphabeat har skærpet deres sangskrivning, og skiven er et solidt gennemarbejdet og overrumplende vellykket stykke pophåndværk."
Musikmagasinet Gaffa:
"Den smittende entusiasme, som var så charmerende på debuten er tilbage. Sekstetten virker mere sikker i sit udtryk og energikilden er tilsyneladende uudtømmelig."
Øverst på siden kan du se en akustisk version af Alphabeats nyeste bud på et hit, nemlig nummeret "Love Sea" fra deres nyeste album.