Savnede kunderne: Gik fra nettet og tilbage til biksen
Jesper Christensen har fundet tilbage til de fysiske lokaler med sin butik
For fire år siden solgte Jesper Christensen sin Matas-butik til Matas-koncernen.
Men han blev i branchen og åbnede i stedet en netbutik – Helseworld.dk. Det blev hurtigt en fin forretning, men det stod ligeså hurtigt klart, at der manglede noget i tilværelsen for Jesper Christensen. Og så overraskede nethandelen ham også.
Læs også
Det kom bag på mig, hvordan annonceringen og den måde man får fat på kunder fungerer på. Synligheden på nettet er meget svær, siger han.
Men vigtigst var, at der ikke er meget kundekontakt ved at have en netbutik.
Læs også
Derfor har Jesper Christensen investeret i en fysisk butik på gågaden i Odder.
Jeg tror ikke på, at vi kan undvære normale butikker i Danmark generelt. Vi kan ikke have byer, hvor gågaden bliver ren bolig, og der ikke er nogen butikker. Det tror jeg ikke på, siger Jesper Christensen.
Læs også
Der er kunder i biksen kun få dage efter åbning, for der er mange, der deler Jesper Christensens holdning.
Jeg kan godt lide en personlig betjening og en god service, siger Alice Pedersen fra Odder.
Se mere i indslaget øverst i artiklen.