Sarahs mission: Hun skal få de unge til at bruge kirken

Alternative fællesskaber og aktiviteter skal få de 20-40 årige til at forblive medlemmer af folkekirken

02:22

Hør hele interviewet med præst Sarah Lodberg, hvor hun fortæller, hvad hun tænker, der skal til for at fastholde unge folkekirkemedlemmer.

Flere unge gider ikke at være medlem af folkekirken. 

Det viser tal fra Danmarks Statistik.

I 2016 meldte 25.000 sig ud af folkekirken, og af dem udgjorde de 18-28 årige 35 procent.

I Horsens er de utilfredse med den udvikling, og de har derfor hyret en præst, hvis mission er at få de 20-40 årige til forblive medlemmer.

00:25

Hør et interview med Rene Høeg om projektet i Horsens. Han er kommunikationskonsulent i Folkekirken i Horsens.

Luk video

Præsten hedder Sarah Lodberg, og hun mener, at problemet er, at de unge ikke kan se, hvad kirken kan tilbyde dem:

- De 20-40 årige kommer kun i kirken, hvis de har børn, der skal til babysalmesang eller de skal vies, men vi tror også, at den gruppe går og bøvler med tro og eksistentielle spørgsmål, og derfor tror vi, at vi kan lave noget sammen med den målgruppe, siger Sarah Lodberg til TV2 ØSTJYLLAND.

Jeg håber, at vi kan blive et åndehul i en travl hverdag.

Sarah Lodberg, præst, Horsens

Åndehul i travl hverdag

Hun mener, at det er muligt for kirken ved at lave aktiviteter, der er interessante for unge.

- Jeg vil gerne faste fællesskaber, for eksempel fællesspisning, hvor man snakker om mere end maden. Vi skal ikke lave noget, der ikke er behov for eller noget, der allerede eksisterer, siger Sarah Lodberg og tilføjer:

- Jeg håber, at vi kan blive et åndehul i en travl hverdag.

Læs også TV2 ØSTJYLLAND laver byttebørs for konfirmationstøj

16.000 unge gæster

I Aarhus har de i løbet af de seneste år forsøgt sig med et lignende projekt, og det er gået godt, mener de selv.

I en kirke i Aarhus midtby har de lavet særlige aktiviterer for unge i alderen 18-25 år blandt andet gratis yoga og fotoudstillinger, og sidste år besøgte 16.000 kirken.

- Vi skaber aktiviteter og arrangementer og faste fællesskaber for at vise, at folkekirken også kan være noget for den her gruppe, der melder sig ud af folkekirken, siger Marie Petersen, der er præst i UngK i Aarhus.

01:36

Se et indslag om kirken for unge i Aarhus.

Luk video

Projektet i Horsens løber over de næste fire år.