Så mange penge er der i de østjyske kommunekasser

Der ligger rigeligt med penge på bunden af de østjyske kommunekasser

De østjyske kommuner har sparet godt op, og har derfor en del penge liggende på kistebunden. Det viser nye tal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Blandt andet viser tallene, at Silkeborg Kommune har 771 millioner liggende, Horsens har 447 millioner, og Aarhus Kommune har 1.792 millioner kroner sparet op. 

Hvordan kan det så være, at man igen og igen hører om nedskæringer, hvis kommunen har så mange penge liggende. Borgmester i Aarhus, Jacob Bundsgaard (S), forklarer, at det ikke er helt så enkelt.

- Det er midler, der er prioriteret til fremtidige investeringer i velfærd, både på anlægsområdet, men sådan set også på velfærdsområder, hvor en del af de her midler bliver bragt i anvendelse i takt med, at der kommer flere ældre, i takt med at der kommer flere børn i vores skoler og daginstitutioner, så skal vi jo have midler og investere der, siger Jacob Bundsgaard. 

Her kan du se, hvor mange penge de østjyske kommuner har sparet op:

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet
Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet

Og selv hvis kommunen ville bruge de penge, der ikke allerede er prioriteret til fremtiden, så er der love, der sætter store begrænsninger på, hvor mange penge de må bruge.

- Vi er underlagt en budgetlov, hvilket betyder, at der er nogle meget skrappe begrænsninger på, hvor mange penge, vi må bruge hvert år. Overskrider vi det, så bliver vi straffet, og så mister vi de penge, vi ellers ville have haft, siger Jacob Bundsgaard. 

Stod det til den aarhusianske borgmester, blev der dog løsnet lidt op for de begrænsninger, som kommunerne i øjeblikket er underlagt.

- Det, synes jeg, er værd at tage med ind i den politiske debat, hvor er det, vi skal bruge de midler vi har. Jeg tror sådan set, at de fleste er enige om, at der skal være den sum penge, der er nu, men hvor skal vi bruge dem, og det er jo den prioritering, man skal lave. Det kommer vi til at drøfte indgående med finansministeren op mod sommeren, når vi skal have økonomiforhandlinger, siger Jacob Bundsgaard.

politibil politi politiet patrulje 112 krim kriminalitet udrykning

Spøgelsesbilist anholdt på motorvej

Lotte Tobiasen sidder i kørestol og har kun fem procent syn, derfor har hun brug for hjælp til transport

play Ændringer i Flextrafik til handicappede: Lotte risikerer at få indskrænket sit sociale liv

E45 motorvej motorvejen kø trafik trafikprop myldretid trafikgenre bil biler tæt trafik kø bilkø

Nu spærres centralt kryds for trafik

brændeovn

play Ny lov på plads: Gamle brændeovne skal skiftes eller skrottes ved boligkøb

Heunicke

Heunicke får en politisk næse for minksag

Anika kan endelig få sin behandling - verdens dyreste behandling

Målet er nået: Anika kan få verdens dyreste behandling