Oppositions-partier: Tog skal indgå i Kattegat-forbindelse

Foto: Henning Bagger - Ritzau Scanpix

Transportordførere fra S og R bakker op om Kattegatbro, men vil have en togforbindelse med i planen

Socialdemokratiet er klar til at kigge nærmere på muligheden for at etablere en fast forbindelse over Kattegat, sådan som regeringen og Dansk Folkeparti på ny lægger op til.

- Det er en spændende og positiv vision for Danmark, at man vil binde landet tættere sammen.

Læs også Blåt flertal genopliver bro over Kattegat men kun for biler

- Det vil betyde, at Østjylland og Nordjylland får lettere adgang til Sjælland og hovedstaden, siger Socialdemokratiets transportordfører, Rasmus Prehn. 

Meldingen kommer, efter regeringen og Dansk Folkeparti har bebudet, at man vil genoplive planen om en broforbindelse.

Planen blev ellers skrinlagt for to år siden, da det viste sig at blive alt for dyrt.

Kan tilbagebetales på 32 år

Men hvis man alene laver en bilforbindelse over Kattegat, kan projektet tilbagebetales af bilisterne selv på 32 år, lyder det fra regeringen og Dansk Folkeparti.

Det er en spændende og positiv vision for Danmark.

Rasmus Prehn, transportordfører (S)

Det vil omvendt betyde, at en togforbindelse ikke tænkes ind, og de togrejsende fortsat skal tage den lange vej via Fyn.

Det virker ifølge Rasmus Prehn "noget uambitiøst".

- Når man nu skal i gang med at se på det, er spørgsmålet om det rigtige ikke er at få lavet en højhastighedstogbane. 

Læs også Royal overraskelse: Friske løbere fik peptalk af kronprinsen

- Ellers kan man komme til at ærgre sig gul og blå over, at vi ikke fik det lavet, siger Rasmus Prehn.

Han tror på, det vil være muligt at lave en kombineret vej- og togforbindelse

- Jeg er med på, at hvis man kun satser på bilisme, så bliver det et mere overskueligt regnestykke. 

- Spørgsmålet er bare, om det er tilstrækkeligt ambitiøst, lyder det fra Prehn.

Også de Radikales transportordfører, Andreas Steenberg, bakker op om en Kattegatforbindelse. Men tog skal indgå i forbindelsen, mener han.

- Det giver rigtig god mening at binde de to største byer sammen, siger Andreas Steenberg.

- Det vil være tudetosset at lade være med det, hvis man alligevel skal i gang med at bygge en bro, siger han.

01:57

VIDEO: Få et overblik over Kattegatbroens allerede ret så lange liv.

Luk video

 

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig