Rutschetur til 33 millioner kroner

Tivoli Friheden investerer stort og kan næste sæson præsentere rutschebanen "Cobra" for publikum.

Du spændes fast, sendes op i 25 meters højde med knap 70 kilometer i timen, og cirka 100 sekunder senere har du snurret dig gennem 400 meter rutschebane.

Navnet på rutschebanen er "Cobra" og er Tivoli Frihedens største enkelt-satsning nogensinde.

Beløbet lyder på 33 millioner kroner, når Frihedens dankort køres igennem.

Rutschebanen er af typen "suspended coaster", hvor publikum placeres i stole der er ophængt nedenunder skinnelegemet. Alle over 1,30 meter i højden må prøve.

Den får premiere, når parken åbner 12. april i 2008.

<a href="/files/billeder/turisme/forlystelser/tivoli_friheden/Friheden_Cobra.JPG" target="_blank">Klik her for et større billede</a>