Rotary støtter nyt børnehjem
Pattyafonden i Rønde har afbrudt al hjælp til Father Brennans børnehjem i Thailand. Nu går pengene fra fonden til et andet børnehjem i landet.
Et halvt år efter pædofilskandalen på Father Brennans børnehjem i Thailand , har Pattyafonden - dannet af Rotary i Rønde - nu valgt at støtte Ensacs børnehjem et andet hjem for forældreløse børn i Thailand.
Father Brennan der så sent som i oktober sidste år var på besøg på Djursland - kom i januar i år i modvind. Engelske journalister gav sig ud for at være angerfulde pædofile. De ville donere penge til børnehjemmet, hvis de måtte bruge tid sammen med nogle af børnehjemmets børn - uden opsyn. Father brennan sagde ja - og så rullede skandalen.
Leder af det "nye" børnehjem Doktor Pensac var idag på besøg hos Vagn Christensen i Knebel, mangeårig leder af Pattayafonden.