Rådmand udlover ølkasse til bedste gæt på Facebook

Rådmand Kristian Würtz har sat en ølkasse på højkant til den, der kommer tættest på at gætte, hvor mange personlige stemmer, han får

Bor man centralt i Aarhus bliver præmien leveret på rød bycykel, lover rådmanden.

Rådmand for Teknik og Miljø, Kristian Würtz (S), skrev tirsdag på sin facebookprofil, at han udlover en kasse øl til den person, der kan gætte, hvor mange personlige stemmer politikeren får til dette kommunalvalg.

- Det er for længst blevet en tradition, at jeg skal af med en kasse økologiske øl fra Thy til den, som kommer nærmest på at gætte mit personlige stemmetal, skriver rådmanden på sin Facebook-profil.

Massere af bud rullede ind i kommentarsporet under opdateringen. Over 300 bud var givet, da rådmanden lukkede for konkurrencen klokken 20.00 tirsdag aften. Alt fra 60 stemmer til over 2000 personlige stemmer til den socialdemokratiske politiker blev budt. 

Er der ingen, der gætter det rigtige antal, så er det den, der kommer tættest på, som vinder, olpyser rådmanden.

Kristian Würtz lovede desuden, at præmien blev leveret på en rød budcykel, såfremt at vinderen bor centralt i Aarhus. Har man base et andet sted i landet må man selv afhente kassen.

Det kan i øvrigt oplyses, at rådmanden ved sidste valg fik 1684 stemmer. De personlige stemmeantal bliver offentliggjort onsdag aften.

I videoen herunder kan du lære mere om, hvad der egentlig sker med din stemme til Kommunal- og Regionsrådsvalg:

03:02 Luk video