Politiet slog til mod hash-bule
Teenagere anholdt i privat bolig
18. jul 2013, kl. 17:43
Mere end 30 dage gammel
To unge mænd på 19 år er blevet anholdt og sigtet for overtrædelse af narkotika-lovgivningen, efter at politiet i går slog til mod et privat hjem i Aarhus-forstaden Risskov.
Østjyllands Politi ransagede boligen efter at have fået et tip om, at der blev opbevaret og solgt narkotika fra stedet.
- Den ene mand blev sigtet for at være i besiddelse af 10 gram skunk samt at have videresolgt 249 gram hash, og den anden mand blev sigtet for at være i besiddelse af 116 gram hash samt 345 gram hashblade, oplyser politiet.
De to unge mænd blev afhørt på politistationen. De blev begge løsladt i nat.