Politiet kæmper stadig med gasudslip efter eksplosion

Et hus er eksploderet efter et gasudslip i Stjær, og politiet kæmper stadig med udslip

00:30

Et hus er eksploderet i det, politiet formoder er en gaseksplosion i byen Stjær nord for Skanderborg. 

Og Sydøstjyllands Politi bekræfter, at der stadig er problemer i området med gas, der siver fra en ukendt kilde. 

Læs også Kraftig eksplosion i Stjær: Hus sprængt i småstykker

- Det er en udfordring, vi arbejder på. Der er et sted, hvor gassen stadig siver fra, og vi arbejder intenst på at finde den ledning, hvor gasudsivningen kommer fra, siger vagtchefen til TV 2 Østjylland. 

Brandfolk og politi er på stedet, hvor der er blevet spærret af i et stort område for en sikkerheds skyld. 

Læs også Lars i Stjær: Føltes som om en bil kørte ind i huset

- Vi ser ingen grund til, at gud og hver mand render rundt derinde, siger vagtchefen. 

 

Politiet fik anmeldelsen klokken 16.27. Politiet ved endnu ikke noget om, hvorvidt der er kommet nogen til skade, eller om der var beboere i huset, da eksplosionen skete.