Politiet efterlyser deprimeret kvinde
Har brug for hjælp til at finde Susanne Patricia Mellerup fra Lisbjerg
Østjyllands Politi efterlyser Susanne Patricia Mellerup fra Lisbjerg nord for Aarhus. Hun er sidst er set fredag efter middag på Harald Jensens Plads i Aarhus.
- Vi er bekymrede. Dels fordi kvinden var meget ked af det, da hun gik, og dels pga. det kolde vejr. Vi håber, at folk vil holde ekstra øje i området omkring Marselisskoven, da det er et område, hun tidligere har yndet at gå ture i. Hun er også tidligere søgt mod området i nedtrykt tilstand, siger politikommissær hos Østjyllands Politi Carsten Dahl til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Den efterlyste deprimerede kvinde har som nævnt tidligere søgt til områderne omkring skovene ved Marselisborg og Moesgaard Strand, hvorfor man gerne være ekstra opmærksom, hvis man færdes i disse områder.
- Vi har afsøgt området med hunde i løbet af natten, men vi har ikke fundet nogen spor. Lige nu er vi hæmmet af tågen. Vi ville gerne sende en helikopter op for at lede efter hende, men det kan ikke lade sig gøre med vejret lige nu, siger politikommissær Carsten Dahl.
Se: Efterlyst kvinde fundet død
Susanne Patricia Mellerup er 60 år, 181 cm høj og slank. Hun har mellembrunt langt pagehår og var iført lyseblå/turkis dynejakke, sorte bukser og sorte støvler.
Hun bærer desuden et Tau-kors omkring halsen og en diamantring.
Hvis du har oplysninger i sagen, kan du kontakte Østjyllands Politi på tlf. 87 31 14 48 eller 114.
OPDATERET: Susanne Patricia Mellerup er senere fundet død på stranden ved badeanstalten Den Permanente i Aarhus. Billedet af kvinden er derfor fjernet i denne artikel.