Pølser tilbagekaldes - Listeria har dræbt to i Tyskland

Snackpølser og ølpølser fra Deli Drengene tilbagekaldes på grund af fund af listeria hos producenten.

Pølser fra en fabrik i Tyskland, som ifølge flere tyske medier er mistænkt på at være ansvarlig for to ældre menneskers død, er solgt i butikker i hele Danmark.

Nu bliver pølserne fra den tyske fabrik tilbagekaldt af den danske importør Deli Drengene.

Læs også Giftige parasitter hærger jyske søer

Der er ikke fundet listeria i de pølser, som danske Deli Drengene importerer fra den tyske Wilke Wurstwaren, men to andre produkter fra fabrikken menes at have forgiftet to ældre mennesker, som desværre døde af listeria forgiftningen. De havde spist henholdsvist pizza-salami og kogt pølse.

I alt er det syv forskellige pølser, som Fødevarestyrelsen tilbagekalder. Alle bærer mærket Deli Drengene.

Fødevarestyrelsen råder forbrugere, som har købt pølserne til at returnere det.

Disse pølser tilbagekaldes:

Koldrøget snackpølse krydret a'la Tyskland
Nettovægt: 50 g, 100 g og 160 g

Koldrøget ølpølse krydret a'la Tyskland
Nettovægt: 500 g

Koldrøget snackpølse med chili
Nettovægt: 100 g

Koldrøget snackpølse med delikate krydderier
Nettovægt: 100 g og 160 g

Koldrøget snackpølse. Delikat med hvidløg
Nettovægt: 100 g og 160 g

Koldrøget snackpølse med emmentaler ost
Nettovægt: 100 g

Koldrøget ølpølse med markant smag af rød chili
Vægt: 50 g og 500 g
 

Livstruende sygdom

Infektion med listeriabakterier giver influenzalignende symptomer, feber og hovedpine. I sjældne tilfælde er der også mavetarmproblemer.

Ifølge fødevarestyrelsen er infektionen med listeria mere sjældent end salmonella, men sygdommen er samtidig meget mere alvorlig og livstruende.

Læs også Flensted tilbagekalder kålsalater efter listeriafund

Det er især mennesker, som i forvejen er syge, svage, ældre eller gravide, som sygdommen kan være farlig for.

Se her, hvordan fødevarestyrelsen anbefaler du skal gøre for at undgå listeria