Peder mistede synet i fyrværkeriulykke: Nu advarer han andre

Peder Gejl Hansen var kun lige kommet ind i 2016, da hans liv ændrede sig for altid. Han fik en raket i øjet, fordi han ikke have sikkerhedsbriller på. Nu fortæller han sin historie

Peder Gejl Hansens liv ændrede sig i 2016. Nu fortæller han sin historie.

'Sikkerhedsbrillerne sad i panden.'

Børnene på Mørke Skole er dybt koncentreret og helt stille, da Peder Gejl Hansen åbner sit PowerPoint-show op og gør klar til at fortælle om sin ulykke nytårsaften 2016.

Den sprang op i hovedet på mig og min ven. Han havde sikkerhedsbriller på, mens mine sad i panden.

Peder Gejl Hansen, fyrværkeri-offer

- Det var den sidste raket, som vi ville fyre af, da vi var på vej hjem. Den sprang op i hovedet på mig og min ven. Han havde sikkerhedsbriller på, mens mine sad i panden, forklarer Peder.

Peders ven slap med et blåt øje, mens han selv skulle hasteopereres for senere at få beskeden om, at synet var væk for altid på det venstre øje.

00:45

VIDEO: Peder mistede synet på venstre øje nytårsaften.

Luk video

Drømte om at blive styrmand

- Jeg har altid drømt om at blive styrmand ligesom min mor. Men det kan jeg ikke, for man skal kunne se på begge øjne, forklarer Peder til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også Nupper tredjeplads på landsplan: Her køber de flest julegaver på nettet

Peder har i dag fundet en vej til alligevel at kunne arbejde på havet, da han ved siden af sin 9. klasse er ved at uddanne sig til skibsmontør.

Det er de voksne, der glemmer reglerne. Så vi bruger femteklasserne rundt omkring på skolerne. De er nogle rigtigt gode ambassadører.

Chris Gade, politimand og fyrværkeridemonstratør

Peder lider derudover også af hovedpine, tinnitus og koncentrationsbesvær i dag på grund af ulykken.

Skræmmende at se øjet 

Han kører sammen med politimand og fyrværkeridemonstratør Chris Gade rundt til landet femteklasser i håbet om at kunne forebygge lignende fyrværkeriulykker. At valget netop er faldet på børn, er der en god grund til:

- Det er de voksne, der glemmer reglerne. Så vi bruger femteklasserne rundt omkring på skolerne. De er nogle rigtigt gode ambassadører. De kan huske det, de kan sige det, og de kan sige fra og til over for forældrene, forklarer Chris Gade.

00:32

VIDEO: En handske med pølser sprænges i luften.

Luk video

Man kan tydeligt se, at Peders øje er svært beskadiget. Det har været en lærerig oplevelse for flere af eleverne på Mørke Skole at høre hans historie.

Det var meget spændende at høre om, og jeg vil tænke over det, jeg har lært til nytår.

Maya Bergstrøm, 5. klasse på Mørke Skole

- Det var meget spændende at høre om, og jeg vil tænke over det, jeg har lært til nytår, siger Maya Bergstrøm, der går i 5. klasse på Mørke Skole, til TV2 ØSTJYLLAND.