Fanget af kassetænkning: Patienter må blive på sygehuset

Nu kan patienter risikere at skulle ligge længere på sygehuset end nødvendigt, efter Aarhus og Randers kommuner har opsagt aftale

02:45

Det er langt fra rart at ligge på et sygehus længere tid end højest nødvendigt, men nu må flere patienter leve med det.

Det skyldes, at Aarhus og Randers kommuner har opsagt en aftale, der gjorde muligt for borgere at blive behandlet i eget hjem med antibiotika, der kommer direkte i blodet.

Læs også Tore deltager i videnskabeligt forsøg: Jeg er lidt spændt

Med ordningen kunne patienter, som udelukkende lå på sygehuset, fordi de skulle have antibiotika, blive udskrevet, og så overtog den kommunale hjemmesygeplejerske opgaven.

Ældre Sagen, der har mange medlemmer, som har haft glæde af ordningen, mener, at det her er at hæve økonomi over patienternes ve og vel.

Birgitte Aborg er oversygeplejerske på Ortopædkirurgisk Sengeafsnit på Regionshospitalet i Randers.

- I den ny sundhedsaftale siger man, at borgeren skal være i centrum. Men her fornemmer jeg, at når man opsiger en aftale, så er det ikke borgeren, men økonomien, som kommer i centrum, siger Lillian Andersen, der formand for hospitalsudvalget i Ældresagen i Region Midtjylland. 

Sygehus ærgrer sig over farvel

På Hospitalsenheden Randers har de også oplevet de positive effekter af ordningen.

Læs også Haltende hygiejne udskyder flytning af skadestue

Her har de oplevet flere patienter sætte pris på ordningen.

Min hverdag er ikke på et sygehus, men den er i et mit hjem, og hvis jeg kan være en del af hverdagen, selv om jeg er syg, så kommer jeg mig hurtigere. Ingen tvivl om det. 

Lillian Andersen, Ældre Sagen i Region Midtjylland 

- Vi har, som hospital, været rigtig glade for aftalen, og patienterne har været rigtig glade for, at de haft muligheden for at få en del af behandlingen i eget hjem, siger Birgitte Aborg, oversygeplejerske på Ortopædkirurgisk Sengeafsnit på Regionshospitalet i Randers.

Ofte oplever de, at patienterne er glade for, at de kan være i deres eget miljø og tæt på venner og familie. Det giver en helt anden livskvalitet, end hvis de skulle blive liggende på sygehuset, fordi for eksempel de skal have antibiotika tre gange i døgnet. 

Læs også Kronisk syg klarer behandlingen selv: Føler sig mere rask nu

Netop kontakten til familie og venner er pointen for Ældre Sagen.

- Min hverdag er ikke på et sygehus, men den er i et mit hjem, og hvis jeg kan være en del af hverdagen, selv om jeg er syg, så kommer jeg mig hurtigere. Ingen tvivl om det, siger Lillian Andersen.

Har valgt at opsige aftalen

I alt har 19 kommuner i Region Midtjylland tilbudt behandlingen i eget hjem.

Det begyndte i Vestjylland og har siden spredt sig til Aarhus, Randers og Horsens, men nu har to kommuner altså valgt at opsige aftalen.

Lillian Andersen er formand for hospitalsudvalget i Ældre Sagen i Region Midtjylland.

I begyndelsen blev der lavet lidt undersøgelser af ordningen, og de viser alle, at både hospital og patienter er glade for ordningen.

For eksempel siger en borger ”Nu kan jeg gå i haven, rydde lidt op eller få besøg af vores naboer, og så bare gå ind og få en behandling fire gange i døgnet”, mens personalet på sygehuset skriver ”Mulighed for at fortsætte IV behandling, og ikke for tidlig gå over på tabletbehandling”.

Kommuner er glade – men har ikke råd

Både Aarhus og Randers kommuner er glade for ordningen.

Det skyldes blandt andet, at borgerne er glade for at kunne komme hjem, men pengene til ordningen er der bare ikke.

Læs også Tore deltager i videnskabeligt forsøg: Jeg er lidt spændt

Randers Kommune har vurderet, at ordningen koster ca. 1,5 millioner kroner om året, mens Aarhus Kommune vurderer, at den koster 4,5 millioner kroner om året, og de penge kan kommunen bare ikke finde, selv om de er glade for ordningen. 

- Jeg er rigtig ked af, at vi må stoppe det her, men det koster rigtig mange resurser, og vi vil få et kæmpe underskud, hvis vi blev ved med det. Men for borgerne er det rigtig trist, siger Jette Skive (DF), rådmand for sundhed og omsorg i Aarhus Kommune.

Jette Skive (DF) er rådmand.

Lige nu handler striden om, at opgaven i princippet er Region Midtjyllands ansvar, hvilket den også får penge for, og derfor kommer ordningen ikke til at køre i Aarhus, før der følger penge med.

- Det er en opgave, regionen skal lave, men vi gør det gerne. Vi kan bare ikke gøre det uden midler, for det er meget resursekrævende, siger hun. 

- Slå koldt vand i blodet  

Anders Kühnau (S), der er den politisk ansvarlige i Region Midtjylland, er ked af beslutningen fra Aarhus og Randers.

Det skyldes, at tilbuddet har været rigtig godt for patienter, og derfor er regionen også nu i gang med at finde en løsning, men det er bare ikke helt enkelt. 

Læs også Tog test og fik fjernet raske bryster – men fraråder datter at gøre det

- Vi har en rigtig god løsning for borgerne, og derfor er vi nødt til at finde ud af, hvad de faglige aspekter er, og hvordan økonomien skal skrues sammen, så det hænger sammen for både regionen og kommunerne, og det arbejder vi hårdt på lige nu, siger Anders Kühnau.

Han håber, at resten af kommunerne vil blive i ordningen, indtil der kommer en løsning, og det forventer han vil ske til efteråret, så der kan indgås en aftale med start næste år.  

Se mere i tv-indslaget øverst i artiklen.