Passagererne glade for IC4

Scorer højt i kundetilfredshed på strækningen Aarhus-Esbjerg

De udskældte IC4-tog er måske slet ikke så upopulære, som man umiddelbart skulle tro.

En kundetilfredshedsundersøgelse fra DSB viser, at særligt passagererne på strækningen Aarhus-Esbjerg er glade for de italiensk producerede tog.

Undersøgelsen er lavet i slutningen af sidste år og er gennemført i hele landet. I forhold til togenes komfort scorer IC4-togene 7,9 på en 10-skala.

Dermed er passagererne mellem Aarhus og Esbjerg gladere for IC4-togene end de fleste andre rejsende er for togenes deres forgænger, IC3.

Se: Brød sammen efter én dag

- Når man spørger dem (passagererne, red.) i vores kundeundersøgelser, så er det det tog, der vurderes bedst rent komfortmæssigt af vores passagerer. Det er det tog, de finder mest tilfredsstillende rent komfortmæssigt, siger vedligeholdelsesdirektør i DSB Steen Schougaard Christensen til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Trods det gode resultat i undersøgelsen erkender Steen Schougaard Christensen, at de fleste danskere sandsynligvis foretrækker at køre med IC3- i stedet for IC4-tog.

- 100 ud af 100 ville sige, at de foretrækker, at det er et IC3, der kommer til perron. Det er af den årsag, at IC3 er det klart bedst performende tog, vi har. Vores intention er, at vi med tiden kan få gjort IC4 endnu bedre og dermed gjort til en bedre oplevelse for vores kunder.

Se: Tog mod Aarhus evakueret

Ifølge Steen Schougaard Christensen bliver IC4-togene aldrig til en succeshistorie. Dertil skræmmer fortidens mange tekniske problemer for meget.

- IC4 bliver aldrig en lykkelig historie i dansk togkørsel. Det kan vi lige så godt tage for givet. Men det kan blive en betydeligt bedre historie, end det er nu.

I videoen øverst i artiklen kan du se en del af interviewet med Steen Schougaard Christensen.

Anne-Mette Jensen blev onsdag udsat for et tricktyveri

Anne-Mette udsat for tricktyv - men så tog en gruppe mænd affære

Sigurd har siden april været igennem diverse undersøgelser for at få svar på, hvad han fejler

Hvad er der galt med min baby? Mor søger hjælp

20170929-092833-4-1920x1280we

play Rådmandens store frygt: Regeringen indfører cykelkaos med ny lov

Mads Stubkjær Madsen

playUnge vil have ny fest for mangfoldighed: Politikerne siger nej

Randers FC

playRanders tager sjælden sejr i Parken

Plejehjem

playØstjysk kommune har Danmarks højeste smittetryk: Plejehjem er arnested