Ekspolitiker tiltalt for at arrangere gangbang med mindreårig

Per Zeidler var formand for Syddjurs Kommunes familieudvalg, mens han ifølge politiets tiltale tjente penge på systematisk at arrangere gangbang.

Tidligere byrådsmedlem Per Zeidler var i 2013 stemmesluger for Liberal Alliance. Ved kommunalvalget i 2017 trak han sin lokalliste 11 dage før valget. Foto: Camilla Rønde - Ritzau Scanpix

Skandalen begyndte at rulle, da den tidligere lokalpolitiker Per Zeidler pjækkede fra et byrådsmøde til fordel for et såkaldt gangbang i et forsamlingshus i landsbyen Ammitsbøl lidt udenfor Vejle. Det er tidligere blevet afdækket i en artikelserie i Aarhus Stiftstidende.

Nu er han tiltalt for, at han sammen med en anden mand skal have tjent 326.000 kroner på at arrangere 109 forskellige gangbang - gruppesex med kvinder.

TV2 ØSTJYLLAND har talt med Per Zeidlers forsvarer, Henrik Garlik. Han oplyser, at Per Zeidler nægter sig skyldig i alle anklagerne. Derudover siger forsvareren, at Per Zeidler ikke mener, at han har gjort noget strafbart. Ekspolitikeren selv ønsker ikke at udtale sig.

Læs også Ekspolitiker Per Zeidler tiltalt i rufferisag

Desuden mener anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi, at mændene sammen har stået for at optage og dele børnepornografisk materiale, idet de skal have optaget billeder af en ung kvinde på højest 16 år og efterfølgende delt billederne med flere af deltagerne i de arrangerede gangbang.

Endelig er de to mænd tiltalt for, at den pågældende 16-årige deltog i de arrangerede gangbang. 

01:22

VIDEO: I et interview den 9. november 2017 fortalte daværende borgmester Claus Wistoft (V), at han mente de ting, der kom frem om Per Zeidler, var umoralske.

Luk video

I to tilfælde skal mændene have arrangeret, at den 16-årige pige mod betaling, eller løfte om betaling, havde sex med flere mænd. Helt konkret i forbindelse med to arrangementer på den samme dag, den 16. december 2016 mellem klokken 16-18 og igen klokken 19.30-21.30 et ukendt sted i Danmark.

En usædvanlig lovovertrædelse, der alene har en straframme på op til seks års fængsel for de, der arrangerer at den mindreårige har sex mod betaling - mens en deltager i arrangementet ville blive tiltalt efter en bestemmelse, hvor straframmen er op til to års fængsel.

Nægter sig skyldig

Per Zeidlers advokat, Henrik Garlik Jensen, har tidligere oplyst til Ritzau, at hans klient nægter sig skyldig.

I en artikelserie i Adresseavisen Syddjurs forklarer Per Zeidler, at det var i 2016, han begyndte at arrangere gangbang, men at han aldrig selv har tjent noget på sit engagement. 

- Da vi startede, lavede vi en cigarkasse, som vi smed nogle penge i til indkøb af forskellige ting som lagner og dynebetræk, og der skal købes gummimænd og glidecreme og sexlegetøj og alt muligt.

Per Zeidler i Adresseavisen Syddjurs. 

Der blev godt nok udvekslet penge. Typisk kostede det 1.200 kroner for en mand at deltage i en time, og ofte var der 8-12 mænd til et arrangement - men pengene gik ifølge Per Zeidler til pigerne og til forskellige udgifter:

- Da vi startede, lavede vi en cigarkasse, som vi smed nogle penge i til indkøb af forskellige ting som lagner og dynebetræk, og der skal købes gummimænd og glidecreme og sexlegetøj og alt muligt. Og hver gang er der jo også kaffe og cola og chips, har han sagt til Adresseavisen. 

Per Zeidler sad i byrådet i Syddjurs Kommune for Liberal Alliance, men forlod partiet og blev løsgænger kort inden seneste kommunalvalg.

Til samme avis har Per Zeidler forklaret, at de deltagende kvinder var mellem 18 år og 49 år - og han afviser dermed, at han skal have arrangeret sex med en mindreårig mod betaling.

Pjækkede fra byrådsarbejde

Da skandalen begyndte at rulle, og offentligheden fik et indblik i den folkevalgte byrådspolitikers særlige arrangementer, handlede det i første omgang om, at Per Zeidler skulkede fra et møde i kommunens familieudvalg, hvor han var formand, for at tage til gangbang i et forsamlingshus i landsbyen Ammitsbøl.

03:28

VIDEO: Per Zeidlers forsvarer forklarer lidt om sagen.

Luk video

I november 2017 spidsede sagen dog til, da politikeren blev anholdt og sigtet for rufferi i forbindelse med endnu et gangbang i forsamlingshuset. Herefter besluttede de øvrige medlemmer af Syddjurs Kommunens udvalg for familie og institutioner at afsætte Per Zeidler som formand.

Læs også Efter skandale: Per Zeidler fyret som udvalgs-formand

Fredag 10. november 2017 sygemeldte Per Zeidler sig fra byrådsarbejdet og trak sig samtidig fra det forestående byrådsvalg. Han stillede op på egen Social Liberal Borgerliste, efter han en måneds tid inden anholdelsen trak sig eller blev ekskluderet fra Liberal Alliance efter en sag om ubetalte mekanikerregninger.

Han stillede også op til det seneste Folketingsvalg for Liberal Alliance - men blev ikke valgt.

Sagen kan blive større

Retssagen kommer til at foregå ved Retten i Randers, der oplyser, at sagen endnu ikke er berammet.

De arrangerede gangbang foregik i forskellige byer - blandt andet Vejle, Aarhus, Rødovre, København og Fredericia, og anklagemyndigheden har taget forbehold for, at der kan blive rejst yderligere tiltaler i sagen.

Kravet fra Anklagemyndigheden lyder på fængsel samt konfiskation af de 326.000 kroner.

Læs også Hastemøde: Vil have afsat formand efter påstået sag om sexorgie