Det kan blive vinterens hidtil koldeste nat

Med nattemperaturer mange grader under frysepunktet, kan natten til søndag blive den hidtil koldeste denne vinter.

Is og glatte veje kan være resultatet efter en meget kold nat.

Med nattemperaturer ned til otte graders frost, kan natten til søndag blive den hidtil koldeste denne vinter.

Relativ kold luft har siden torsdag befundet sig over Danmark, og det mærker vi især i nattetimerne, når temperaturen falder som følge af udstråling fra jordens overflade.

Læs også Plantebaseret drik kan erstatte mælken i dit køleskab meget snart

Især når der er skyfrit vejr og rolige vindforhold, kan temperaturen falde særlig meget.

Selvom der er plusgrader både lørdag og søndag kan temperaturen dykke helt ned -7 grader natten imellem. Foto: TV 2 Vejret

Det får vi for alvor at mærke natten til søndag, hvor temperaturen vil falde til godt under frysepunktet.

Især i den centrale del af Jylland, kan temperaturen sidst på natten og i de tidlige morgentimer søndag nå ned på mellem seks og otte graders frost. Her kan der dannes rimtåge, som er med til at holde temperaturen nede til langt ud på morgenen.

Hvis du skal nogen steder søndag morgen, kan det være en god ide at sætte et par minutter af til at affroste forruden.

Det kan gøre den kommende nat til den foreløbigt koldeste nat i dette vinterhalvår.

Den laveste temperatur, der er målt indtil videre denne vinter i Østjylland, er -7,9 grader.

Vejene kan være glatte efter så mange graders frost.

Med andre ord bliver natten til søndag den koldeste i indeværende vinterhalvår, hvis termometret et eller andet sted viser mindst -8,0 grader søndag morgen.

Lunere ved kysterne

Havene omkring er varmere end luften, og derfor er kysterne en anelse varmere end længere inde i landet. Foto: TV 2 Vejret

Det bliver dog ikke i hele landet, at temperaturen i nat når langt under frysepunktet. Farvandene omkring os er fortsat omkring tre-fire grader varme, og det virker som en effektiv 'varmedunk', der opretholder en væsentlig højere temperatur i kystnære egne, end det man oplever længere inde over land.

Læs også 95 procent økologi: Maden på sygehus er et hit

Langs kysterne vil temperaturen i nat derfor holde sig på omkring eller lige over frysepunktet.