På vej mod stemmerekord

Brevstemmer ligger langt over sidste byrådsvalg

Foto: Colourbox

Der er stor interesse for det kommende byrådsvalg i Aarhus.

Aldrig har interessen for at brevstemme været så stor, som til dette valg. 5.000 borgere har allerede nu stemt til næste uges byrådsvalg. Det viser en ny opgørelse fra Valgsekretariatet.

Dermed ligger antallet af brevstemmer næsten 50 procent over niveauet fra seneste byrådsvalg i 2009.

Ved valget i 2009 blev der afgivet 6.066 brevstemmer i Aarhus, og dette tal står til at blive overgået i år.

- Vi har fra begyndelsen ligget over niveauet fra sidst, og vi ved, at der traditionelt bliver meget travlt de sidste dage. Så jeg er overbevist om at, vi denne gang sætter ny rekord, siger chef for Valgsekretariatet i Aarhus Kommune Lene Hartig Danielsen.

Det er muligt at brevstemme til og med på lørdag.