Overfaldet med peberspray
38-årig mand forsvarede veninde og fik peberspray i øjnene
Østjyllands Politi leder i øjeblikket efter en ung mand, som i går aftes stod bag et overfald i Mølleparken i Aarhus.
Overfaldet fandt sted omkring klokken 18.41 nær Hovedbiblioteket, hvor en 38-årig mand og hans veninde blev chikaneret af en større gruppe udenlandske mænd.
Ifølge den 38-årige mands forklaring var chikanen særligt rettet mod hans veninde. Manden vælger derfor at konfrontere dem. Det resulterer i, at en dreng fra gruppen sprøjter peberspray i øjnene på den 38-årige.
Drengen løb derefter fra stedet og er endnu ikke blevet pågrebet af politiet.
- Der er ikke umiddelbart noget, der tyder på, at de kendte hinanden på forhånd, siger vagtchef Carsten Dahl til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Den 38-årige mand og hans veninde har givet følgende signalement til Østjyllands Politi:
- Manden med pebersprayen beskrives som ikke etnisk dansk af udseende, 14-16 år gammel og almindelig af bygning. Han havde kort, sort hår, hvoraf håret i siderne og i nakken var trimmet.
Han var iført en vest og en sort trøje med røde ærmerender.