Otto er 101 år – i Favrskov bliver de ældst

Favrskov Kommune er den kommune i Østjylland, der har den højeste gennemsnitslevealder

01:52

Borgerne i Favrskov Kommune bliver i gennemsnit 81,6 år.

Det er gammel nok til at være den kommune i Østjylland, der har den højeste gennemsnitslevealder.

Otto Rasmussen er med til at trække den statistik op. 

Læs også Unge flytter ind på plejehjem: Godt med lidt gang i den

- Hvis jeg lever så længe, bliver jeg 102 år næste gang, siger Otto Rasmussen.

Han har oplevet to verdenskrige, 22 danske statsministre og internettets indtog.

I dag var hans 80-årige datter på besøg hos Otto i hans hjem på Hinnerup Plejecenter.

- Vi har altid et eller andet emne, vi skal have diskuteret. Det kunne være noget, der har stået i avisen, siger datteren Esther Thillemann fra Søften. 

Læs også Ældre skal have hjælp til tandbørstningen

Otto Rasmussen er ikke den eneste på plejehjemmet, der er oppe i årene. De har mange over 90 år, og også endnu en udover Otto Rasmussen, der har rundet de 100 år.

Med den alder følger også en ærgerlig tendens til, at ens venner er afgået ved døden, men derfor kan man stadig godt leve et fint liv.

- De jævnaldrende er jo væk. Men jeg synes, jeg har det godt på alle måder, men man skal jo herfra på et tidspunkt, siger Otto Rasmussen.

Se hele indslaget i videoen øverst i artiklen.

Herunder kan du se en grafik af gennemsnitslevealderen i de østjyske kommuner.