Opbakning til sommerland
Det er et mindretal, der mener, at navne som Hottentot Karusellen og Kannibal Gryderne er racistiske
Blandt gæsterne i Djurs Sommerland er der ikke meget forståelse for beskyldningerne om racisme i forbindelse med forlystelser som Hottentot Karusellen og Kannibal Gryderne.
Der ellers flere, der føler sig så stødt over navnene, at de oprettet en underskiftsindsamling. Men de gæster, TV 2 | ØSTJYLLAND onsdag mødte i forlystelsesparken, forstår ikke kritikken.
Se: Ekspert: Djurs bør stå fast
- Jeg synes, at det er alt for meget. Det er pjattet, det hører ikke nogen steder hjemme, siger Susanne Svith fra Randers.
Liv Ebdrup fra Grund mener ikke, at sommerlandet bør ændre på navnene.
- Nej, det synes jeg ikke, overhovedet ikke. Jeg føler mig ikke stødt af det, siger hun.
Se: Sommerland beskyldt for racisme
Også Bo Stig Andersen fra Lime er uenig i kritikken. Han ikke mener, at det giver børnene et forkert opfattelse af personer fra Afrika.
Torsdag eftermiddag har 1.013 personer skrevet under på, at de finder navnene stødende, men næsten ti gange så mange, nemlig 9.806, har skrevet under på, at de støtter Djurs Sommerland.
Djurs Sommerland har ingen planer om at ændre de to navne, men de vil tage det med i overvejelserne næste gang, de navngiver en forlystelse.
Se indslaget fra Djurs Sommerland og kom med en tur i Kannibal Gryderne i videoen øverst på siden.