Øv: Nu kommer regnen ind over Østjylland
Selvom det har været ret blæsende og koldt i dag, så har det heldigvis holdt tørt. Det ser nu ud til at være forbi
Mandag har budt på en hel del soltimer i det østjyske, selvom det har været en anelse koldt og blæsende. Vinden aftager i morgen, men så kommer byger med regn til gengæld ind over os.
- Vi får en kold start på dagen på grund af svage vindforhold. Det bliver blot et par grader, men det bliver tørvejr og med sol noget af formiddagen. Men det gælder om at suge al den sol til sig, man kan, siger vejrvært på TV2 Vejret, Andreas Nyholm.
Læs også
For i løbet af formiddagen kommer der flere skyer på himlen, og nogle er der risiko for er med regn.
- Fra omkring middag siger vores prognoser, at der kan komme regnbyger, så der er risiko for, at du bliver våd, når du skal hjem fra arbejde eller skole, siger Andreas Nyholm.
Læs også
Temperaturerne når op på omkring 10-11 grader, imens vinden heldigvis ikke bliver lige så kraftig som i dag.
Onsdag ser endnu mere ustadig ud med regn og lavere temperaturer, inden der igen er chancer for sol torsdag.
Du kan se hele aftenens vejrudsigt øverst på siden.