Østjyske kommuner bruger hundredtusindvis af kroner på at samle skrald op

De østjyske kommuner bruger mange skattekroner på at samle affald fra gaden og naturen. Danmarks Naturfredningsforening mener, at vi skal ændre vores affaldskultur

01:31

Cigaretskodder, plastikposer, tyggegummi og andet affald bliver ofte smidt på gaden i stedet for i skraldespanden. Det koster kassen for kommunerne, der ifølge en rundringning TV2 ØSTJYLLAND har lavet, bruger hundredetusindevis af kroner på at samle affald op.

Læs også Tak du ramte plet: Kloge skraldespande bliver i Randers

Silkeborg Kommune bruger knap en million kroner om året på at rydde henkastet affald op. I Syddjurs Kommune er beløbet mere end en kvart million, mens vurderingen fra Skanderborg er på mellem 300-400.000 kroner om året.

De høje beløb ærgrer Danmarks Naturfredningsforening.

- Det er super ærgerligt. Vi kunne alle sammen godt forestille os, at de penge blev brugt på noget andet end at rydde op efter folk, siger Sine Fauerby, der er Energi- og miljøpolitisk seniorrådgiver hos Danmarks Naturfredningsforening, til TV2 ØSTJYLLAND.

Hun mener dog ikke kommunerne skal stoppe med at samle skrald.

- Vi er glade for, at kommunerne rydder op, men affaldet skal ikke ende derude i første omgang.

02:03

VIDEO: Er du i tvivl om, hvordan du skal sortere dit affald? Få hjælp i videoen her. 

Luk video

Fugle med plastik i maven

Ifølge Miljøstyrelsen smider en dansker i gennemsnit 447 klo affald ud, og det gør Danmark til et af de lande i Europa, der producerer mest affald.  En del af affaldet havner altså ikke i skraldespandene, men i stedet i naturen, og det er ikke godt for dyrene.

- Vi ser blandt andet fugle med plastik i maven. Det ophober sig i fødekæden og er til skade for dyrene. Det er også ødelæggende for vores naturoplevelse, hvis der ligger plastik og affald over det hele, siger Sine Fauerby. 

Læs også Vi skal alle sortere affaldet: Men er det nødvendigt?

Bedre affaldskultur 

Hun mener, at der skal skabes en bedre affaldskultur.  

- En ting er, at man skal opdrage folk til ikke at smide affald, men man skal også skabe en forståelse for, at det ikke bare forsvinder, siger Sine Fauerby og forsætter:

- Nogle tror, at en hundelortepose, der er lavet af biobaseret plast, er nedbrydelig og kan smides i naturen, fordi de tror den forsvinder. Det gør den ikke. Nogle plastikprodukter kan ligge i naturen i 400 år, før de bliver nedbrudt.  

Hun tror ikke, at bødestraffe nødvendigvis er vejen frem.

- Man kan få bøder for at smide affald, men der bliver ikke givet mange bøder. Det er en kulturel ting, der skal laves om på.

Danmarks Naturfredningsforening sætter hvert år fokus på affald i naturen i foreningens årlige affaldsindsamling. I år er den store affaldsindsamlingsdag søndag d. 22 april.