NFL-klub dropper kæmpen fra Silkeborg efter to uger

Silkeborgenser Andreas Knappe er kommet i overskud i Washington Redskins' træningstrup og skal igen på jobjagt

Efter blot to uger er Andreas Knappe fra Silkeborg blevet kasseret i Washington Redskin.

Karrieren i Washington Redskins blev kort for den danske football-spiller Andreas Knappe fra Silkeborg.

Blot to uger efter at han skrev kontrakt med NFL-klubben, er Knappe blevet fritstillet og skal dermed på jagt efter en ny klub.

Læs også Silkeborgenseren Andreas Knappe får kontrakt i stor NFL-klub

- Jeg er selvfølgelig skuffet, men sådan er livet i ligaen. Der sker meget hele tiden, siger Andreas Knappe til NFL-sitet Gul Klud.

Loft på ti spillere

16. oktober fik han kontrakt med Washington Redskins, hvor han blev del af klubbens såkaldte "practice squad".

Læs også Amerikansk Fodbold: Jysk sejr i Mermaid Bowl i Horsens

Men nu er Knappe blevet offer for, at klubben på grund af skader har hentet yderligere spillere ind i træningstruppen. Her er der et loft på ti spillere, og det har kostet danskeren pladsen.

- De var nødt til at rokere på rosteren (holdkortet, red.), så de kunne ikke beholde mig lige nu, men de håbede, at de kunne få mig tilbage snart, siger Knappe.