Naturvejleder om de vilde skove: Kaos på den gode måde

1.175 hektar skov i Østjylland skal være mere vild

01:48

Morten DD Hansen håber, at der med tiden kommer endnu flere urørte skove.

Vores skove skal være vildere. Og vi skal holde op med at rydde op efter naturen. 45 skove i Danmark er udnævnt til at blive urørt skov - syv af dem er i Østjylland. 

- Kaos – alt er godt, lyder det fra Morten DD Hansen, naturvejleder ved Molslaboratoriet, da han onsdag viser TV2 ØSTJYLLAND rundt i skovene omkring Molslaboratoriet ved Ebeltoft Vig.

Læs også Silkeborgskove skal være urørt: - Stort skridt i rigtig retning

En urørt skov er i bund og grund, at vi mennesker ikke skal røre en finger.

- Man holder øje med det, men så heller ikke mere end det, siger naturvejlederen om de urørte skove.

- Naturen skal nok finde ud af det, bare vi giver den mulighederne, siger han.

Syv urørte skove i Østjylland

Mere end 10.000 hektar statsskov bliver lagt om til urørt skov på landsplan, og i Østjylland er det 1.175 hektar fordelt på syv skove spredt rundt om i landsdelen. 

Det er de her syv skove, der skal være 'urørte' i Østjylland. Foto: TV2 Østjylland

Et af de steder er Ørnbjerg Mølle ved Ebeltoft - men der skal først laves en forvaltningsplan, rammerne skal være på plads – og så bliver motorsavene hængt på plads, når bliver det op til naturen at gøre sit.

- Driftsformålet bliver biodiversitet, biologisk mangfoldighed og hensyn til natur og dyr, siger Peter Brostrøm, der er skovrider ved Naturstyrelsen.

Læs også Greve driver ny type skovbrug: Bliv begravet i min skov

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen betegede det forleden som en "historisk stor indsats for danske skove", da man fremlagde planerne om de urørte skove.

- Regeringen har lovet, at en femtedel af statsskovene skal være biodiversitetsskov - det leverer vi på i dag, udtaler han i pressemeddelelsen.

I videoen øverst på siden kan du komme med Morten DD Hansen en tur i skoven og høre mere om, hvorfor det er vigtigt med urørte skove.