Musik er godt på fødestuen: Sæt din egen playliste på
Musik på fødestuer giver lettere fødsler
Nu kan du fødende på Aarhus Universitetshospital trådløst streame deres egne playliste, når de skal føde.
Musik kan nemlig stimulere produktionen af oxytocin under fødslen og derved have en smertelindrende effekt på den fødende.
Oxytocin er også kendt som "kærlighedshormonet". Det får os til at føle os godt tilpas og aktiverer kærlig og omsorgsfuld adfærd. Under fødslen stimulerer oxytocin også kraftige veer, der hjælper til at udvide livmoderhalsen og flytte barnet ned og ud mod fødselskanalen.
- Med musikken, man selv har valgt, kan man slappe bedre af, og det er med til at frigive oxytocin og endorfiner. Undersøgelser tyder på at, at musik kan få personer til at afspænde bedre, og det er med til at give bedre veer, siger Jeanett Blaser, der er jordemoder på Aarhus Universitetshospital, til tv2oj.dk.
Hun fortæller, at de også hyppigt ser, at de fødende får en bedre vejrtrækning, når musikken spiller.
Dobbelt så mange hjemmefødsler
Det er ikke nyt, at patienterne på fødeafdelingen i Aarhus kan høre musik under fødslerne.
- Vi har haft det i nogen år, men udstyret har været forældet, og mange steder har det ikke virket, siger Jeanett Blaser.
Men det er der nu lavet om på. I august måned donerede højtaler-firmaet Libratone højtalere til 12 fødestuer i Aarhus.
- Nu kan vores patienter have deres egen musik med på telefonen eller lignende, så de kan høre deres egen playliste. De fleste har noget bestemt musik, som gør dem afslappede og rolige, og det er godt, siger Jeanett Blaser.
Derfor opfordrer jordmødrene de kommende forældre om at forberede en playliste hjemmefra.
Jeanett Blaser fortæller, at det er mest udbredt med musik under de fødsler, der tager længere tid.