Moské centrum i politisk opgør

Vil undersøge mulighederne for en lukning

Den omstridte moské på Grimhøjvej i Aarhus kommer under fornyet politisk pres, skriver Politiken onsdag.

Grimhøjmoskeen er ikke dømt for noget, men politiet anslår, at over 25 yderliggående muslimer, der er draget til Syrien i hellig krig, har haft deres gang i moskeen, og den er en torn i øjet på det meste af Folketinget, og i en hasteforespørgsel skal partierne onsdag diskutere moskeen.

En decideret lukning er der ikke flertal for. I stedet presser flere borgerlige partier på for, at regeringen sætter Rigsadvokaten til at undersøge mulighederne for en lukning af moskeen og den yderliggående muslimske forening bag den.

- Vi vil gerne forbyde foreningen. Men vi regner med, at vi som minimum kan få resten af Folketinget med på at undersøge muligheden for at forbyde Grimhøjmoskeen og foreningen bag, siger Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, til Politiken.

Han mener, at Rigsadvokaten kan finde hjemmel i grundloven.

Rigsadvokaten er tidligere blevet hidkaldt til at undersøge lovligheden af kontroversielle foreninger. Både Hell's Angels og den muslimske organisation Hizb-ut-Tahrir har flere gange været under lup. Men selv om begge organisationer er dømt for ulovligheder, har der ikke været grundlag for at bandlyse dem.

Ekspert i forvaltningsret, professor Jørgen Albæk Jensen mener ikke, at moskeen på Grimhøjvej adskiller sig særligt fra Hizb-ut-Tahrir eller rockerklubber, som før er forsøgt lukket:

- I alle tre fortilfælde nåede Rigsadvokaten frem til, at man ikke kunne få dem dømt. Er det her et mere oplagt eksempel? Mit eget bud vil være nej, siger han til Politiken.

Socialdemokraternes retsordfører, Trine Bramsen, afviser ideen om en undersøgelse og vil hellere se på, om PET har de rette redskaber til rådighed for at bekæmpe potentielle terrorister.

- De ekstremistiske holdninger er udtryk for, at man ikke har forstået de danske værdier. Og det er dér, der skal tages fat, siger hun til Politiken.