Millioner til Årets Cykelkommune
3,9 mio. til Sydbyen på to hjul
En ny politisk aftale om grøn transportpolitik sender nu 3,9 millioner kroner til Randers.
Pengene skal bruges til at udvikle projektet "Sydbyen på to hjul".
Projektet deles op i 8 delprojekter og betyder blandt andet, at der skal etableres en stiforbindelse under Randersbro - for hverdagscyklister og rekreative cyklister. Stien skal skabe sammenhæng i stinettet og skabe ny forbindelse langs vandet uden krydsning af de 4-sporede veje ved Randersbro.
Der skal også etableres en cykelsti til Blegen, en ny hovedsti til Vorup. Hverdagscyklister og cykelturister vil få glæde af en kortere og mere fremkommelig rute uden mange bomme, som den nuværende sti har.
Desuden skal pengene bruges til cykelkampagner på arbejdspladser, skoler og erhvervsskoler.