Michelin-stjerner drysses: Får Wassim sin stjerne nummer to?

Redaktør for Den Danske Spiseguide, Bent Christensen, spår Frederikshøj i Aarhus chancer for at få endnu en stjerne

Stjernekokke i hele landet håber på et opkald, når Michelinstjernerne onsdag uddeles til nordiske restauranter.

For to år siden mistede hovedstaden sit mangeårige monopol på at have restauranter med Michelin-stjerner, da blandt andet tre restauranter i Aarhus kom med i den nye guide for Norden. Det drejede sig om Restaurant Substans, Restaurant Gastromé og Frederikshøj Kro. 

Om der er flere stjerner på vej til Aarhus, bliver afgjort klokken 10 onsdag. 

Læs også Bookmaker: Frederikshøj får to Michelin-stjerner

Bent Christensen, som har været redaktør af Den Danske Spiseguide siden 1987, håber, at Michelin-inspektørerne i år har givet sig mere tid til at besøge gourmetrestauranterne uden for København.

- Vi skal have gjort provinsen mere færdig, end vi gjorde sidste år. Det var jo en indledende runde. Forhåbentligt har de været mere grundige med deres research i år, siger han.

Vi skal have gjort provinsen mere færdig, end vi gjorde sidste år. Det var jo en indledende runde. Forhåbentligt har de været mere grundige med deres research i år.

Bent Christensen, redaktør, Den Danske Spiseguide

Han mener, at blandt andet stjernekokken Wassim Hallals restaurant Frederikshøj i Aarhus, som sidste år fik sin første stjerne, er en klar kandidat til endnu en stjerne.

Derudover bør stjerne nummer to også falde over Studio og Kong Hans i København og Søllerød Kro i Nordsjælland.

Ifølge Bent Christensen bør de jyske restauranter Tree-Top i Vejle og Ti Trin Ned i Fredericia blive optaget i den prestigefyldte restaurantguide. Også Falsled Kro på Fyn og Dragsholm Slot på Sjælland fortjener en stjerne.

Læs også Substans: Mega glad, men allermest lettet

Samtidig er der flere restauranter i Danmark, som bør få stjerne nummer to, mener Bent Christensen.

Men at der skulle være fire restauranter, der tildeles to stjerner, er formentligt ønsketænkning, vurderer Bent Christensen.

- Det ville betyde, at vi skulle få fire nye tostjernede restauranter i Danmark, og så generøse er Michelin sjældent. Jeg kan ikke få mig selv til at tro, at de vil være så elskværdige, selv om de bør være det, siger han.

Sidste år blev navnet på den nordiske guide ændret til Michelin Nordic Guide 2016.

Uden "cities" i titlen var forventningen fra de fleste madentusiaster et gennembrud for de topkokke rundt i provinsen, der er blevet overset - nogle af dem i mange år - alene fordi de ikke ligger i København.

Du kan følge live-streamingen af uddelingen af stjerner til de nordiske byer herunder: