Mercedes overhalede en lang række biler men endte i rabatten
En personbil kom kørende i overhalingsbanen på hovedvej 16 på Djursland. Føreren overhalede en række biler, før den forulykkede
Søndag eftermiddag skete der et voldsomt trafikuheld midt på Djursland.
Kl 13.26 blev Beredskab & Sikkerhed kaldt ud til et færdselsuheld med to implicerede kørtøjer. Ulykken skete på hovedvej 16 ved Stenvad.
Læs også
Føreren af den forulykkede bil er en mand fra Auning, der kom kørende på hovedvejen i retning mod Grenaa.
- Bilen, der ender med at køre galt, kommer kørende i overhalingsbanen og overhaler en række biler, og føreren af bilen kommer til at ramme en anden bil, der skulle svinge til venstre, siger vagtchef hos Østjyllands Politi Carsten Dahl til TV2 ØSTJYLLAND.
Bragt til Randers Sygehus
Bilen er efter kollisionen angiveligt fortsat i ud i vejkanten, hvor den er blevet yderligere skadet. Den pålørte bil har desuden fået skader.
- Føreren og den passager, der også befandt sig i bilen, er dog bragt til Randers Sygehus til undersøgelse, men der er heldigvis ikke sket større personskade, siger Carsten Dahl.
Føreren skal rutinemæssigt afgive en blodprøve på sygehuset, for at måle evt. alkohol eller euforiserendestoffer i blodet.
Læs også
Da politiet og ambulance ankom til et ene spor blev spærret af, så ledes der kun var passage i det andet spor med nedsat hastighed.
Politiet har afhørt en række vidner til episoden og arbejder stadig på stedet.
Videoen øverst i artiklen er lavet af Local Eyes. Se mere på localeyes.dk