Marvin Pourié forlader Randers FC og tager hjem til Tyskland

Den 27-årige angriber, der har fået begrænset spilletid i denne sæson, skal fremover spille for Karlsruhe

I sidste sæson var Randers FC-angriberen Marvin Pourié en af holdets store profiler. men nu er det gået så meget i en forkert retning, at klubben har solgt den tyske angriber til Karlsruhe. Foto: Henning Bagger - Ritzau Scanpix

Marvin Pourié har spillet sin sidste kamp i dansk fodbold i denne omgang.

Randers FC meddeler, at klubben har solgt den tyske angriber til Karlsruhe i hjemlandet. Her har han fået en kontrakt frem til sommeren 2019.

Læs også Chok: Cheftræner og direktør færdig i Randers FC

Karlsruhe frister en tilværelse i den tredjebedste tyske række.

Stor profil i sidste sæson

Det er på det seneste ikke gået som håbet i Randers FC for angriberen.

- I sidste sæson var Marvin en af holdets store profiler, og han blev topscorer for klubben.

- Det er desværre gået en anden retning i det forgangne efterår, og han er gledet længere og længere væk fra startopstillingen.

Læs også Moniz om Randers FC-fyring: Konfrontation blev afgørende

- På den baggrund er vi blevet enige om, at det er det rigtige for begge parter, at han skifter videre til et ny sted, siger Randers FC-direktør Michael Gravgaard til klubbens hjemmeside.

Marvin Pourié har ført en omflakkende tilværelse i klubber som Silkeborg, FC København og Sønderjyske.

Han har også været udlejet til klubber uden for Danmark.