Livsfarlig medicin stjålet fra dyrlæges taske
En dyrlæge i Randers meldte fredag formiddag hans taske med livsfarlig medicin stjålet.
Opdatering: Medicinen er fundet
Den livsfarlige medicin, som tidligere blev efterlyst, har dyrlægen nu selv fundet blandt sine ting.
En dyrlæge fra Randers troede tidligere i dag, at han havde fået stjålet sin bedøvelsestaske, der indeholdt meget stærk og særdeles farlig medicin.
Det var stofferne ketaminol og nerfasin, og den dosis, der var i flaskerne, var meget stærkere end normalt.
- Vi antager, at medicinen er blevet stjålet for at sælge det videre på gaden, eller måske for at tyven selv kan indtage det, sagde Jakob Christensen fra Østjyllands Politi tidligere til TV2 ØSTJYLLAND.
Læs også
Han gjorde desuden opmærksom på, at medicinen kunne være livsfarlig.
Usikkerhed omkring tyveriet
Dyrlægen var ikke sikker på, hvordan og hvornår tasken var blevet stjålet.
Læs også
- Vi ved ikke meget om selve tyveriet, men vi tror, at det er blevet stjålet, mens han har været på besøg forskellige steder i Randers over de seneste to dage, sagde Jakob Christensen tidligere på dagen.
Politiet modtog anmeldelsen fredag formiddag. Udover medicinen indeholdt tasken også en række pile med lyserøde halespidser. Tasken er nu fundet blandt dyrlægens egne ting.