LIVE: Randers FC vandt dramatisk opgør
Fredag klokken 18 mødes Randers FC og AC Horsens i Superligaen. Du kan følge kampen i en liveblog nederst i artiklen
Fredag aften er der østjysk lokalopgør på programmet, når oprykkerne fra AC Horsens gæster BioNutria Park og Randers FC i Superligaen.
Her skal hjemmeholdet fra Randers forsøge at bygge videre på den sejr, som holdet hentede i Aarhus sidste weekend, hvor AGF blev slået med 2-1.
I forhold til den kamp må Randers-træner Ólafur Kristjánsson dog se bort Nicolai Poulsen, der er blevet opereret for brud på kæberegionen samt Mikael Ishak, der er med det svenske OL-landshold i Brasilien.
AC Horsens har fået en fin start på tilværelsen i Superligaen, hvor holdet har spillet sine tre første opgør uafgjort. Senest i Brøndby, hvor det blev til 2-2 efter en flot scoring af Kim Aabech sidst i kampen. Horsens-manager Bo Henriksen kan glæde sig over, at han har de samme spillere til rådighed i forhold til den kamp.
Du kan følge kampen direkte i en liveblog herunder. Kampstart er klokken 18.00.