Krydser jordkloden
Superfærge på vej gennem Panamakanalen
Mols-Liniens nye superfærge, KatExpress 2, blev i går sluset gennem Panamakanalen og skifte farvand fra Stillehavet til Atlanterhavet.
Færgen er dermed mere end halvvejs på sin lange rejse fra Tasmanien til Aarhus.
Læs også
Mols-Liniens kaptajn, Jimmy Balle, skulle styre den 30,3 meter brede færge igennem den 80 km. lange kanal. På de smalleste stede havde han kun én meter på hver side at navigere på.
Den lange hjemrejse
Færgen startede ud fra Tasmanien i Australien den 21. marts og har nu tilbagelagt omkring 15.000 km.
Fra Panama sættes kursen over Atlanten mod Aarhus via Azorerne. Den samlede rejse er ca. 25.000 kilometer lang, hvilket svarer til godt 355 ture mellem Sjælland og Jylland.
Superfærgen ankommer til Aarhus sidst i april, og den tages i brug for passagerer i begyndelsen af maj.