Koran-kunst hitter
Flere end 60.000 klik på to dage
En makuleret koran på et bedetæppe har de seneste dage vakt stor interesse og opmærkomhed blandt brugerne på tv2oj.dk.
Artiklen og indslaget om Firozeeh Bazrafkans kunstværk "Blasfemi?" har fået flere end 60.000 klik, siden indslaget blev vist i torsdags.
De mange besøgende har set eller læst om artiklen på TV 2 | ØSTJYLLANDs hjemmeside og Facebook-side, og mange har derefter valgt at dele linket på de sociale medier.
Kunstværket har fået flere brugere til at reagere på Facebook, hvor der er delte meninger om, hvorvidt det er kunst eller provokation.
Med mere en 60.000 klik placerer artiklen sig dermed som en af de mest læste nogensinde på tv2oj.dk.
Hvad mener du om kunstværket?. Deltag i debatten på TV 2 | ØSTJYLLANDs Facebook-side.
Øverst i artiklen kan du se eller gense tv-indslaget.