Kør gratis med bussen

Mange af de nye billetautomater i de århusianske bybusser virker ikke endnu. Og så kan man jo køre gratis.

Det skulle være så smart med de nye automater i Midttrafiks busser, der betjener Århus og omegn. I stedet for at hælde 18 kroner i mønter ned i automatens gab, skulle man nu kunne bruge dankort.

Der er bare det lille problem, at mange af automaterne ikke virker endnu.

Derfor kan buspassagerne køre gratis.

Ifølge JP Århus er der 210 automater, men det er uvist, hvor mange af dem, der i skrivende stund er ude af drift.