Tusindvis valfarter til Kløvedal-udstilling

Naturhistorisk Museum i Aarhus oplever en stor interesse for udstillingen "Frihedens Værksted" om Troels Kløvedal

Udstillingen "Frihedens Værksted" om Troels Kløvedal kan opleves i Aarhus frem til 8. september. Foto: Finn Hageman Pedersen

Vi er fuldstændig vilde med udstillingen om Troels Kløvedal på Naturhistorisk Museum i Aarhus. Faktisk har museet aldrig oplevet noget lignende.

- Vi har fået fat i nogle helt nye målgrupper i forhold til dem, vi normalt når ud til. Vi har klassisk set været lidt et børnemuseum, men nu har vi pludselig fået fat i en generation på 50 plus, som har fulgt Troels Kløvedal gennem hele deres liv. De kommer på museet og får øjnene op for hvem vi er, og hvad vi kan, så det er helt fantastisk, siger Nina Seirup, salgs- og kommunikationschef på Naturhistorisk Museum.

Læs også Troels Kløvedal begravet: - Han gjorde det legitimt at drømme

Gæster strømmer til museet

Siden udstillingen "Frihedens Værksted" åbnede den 1. november, er folk strømmet ind for at se nærmere på Troels Kløvedals liv og sejlads med Nordkaperen.

01:43

VIDEO: Hør Kronprinsens tale til Troels Kløvedal i forbindelse med åbningen af "Frihedens Værksted" sidste år.

Luk video

Indtil videre har 27.000 mennesker besøgt udstillingen, og det er mere en fordobling af besøgstallene sammenlignet med samme periode sidste år.

Udstillingen er en blanding af fotos, videoer og kultur- og naturhistoriske ting, som Troels Kløvedal har haft med hjem fra sine mange rejser med Nordkaperen. Man kan også opleve, hvordan Nordkaperen er indrettet under dæk

En ung Troels Kløvedal ombord på skibet Nordkaperen, som han købte i 1967. Foto: Ulf Nilsen - Ritzau Scanpix

- Det er jo nok det her lidt frie og ubekymrede liv, som man syntes, at han levede, men så kan man gå her og finde ud af, at han også har haft sit at slås med ligesom alle os andre, så det er interessant at se, siger museumsgæst Frank Hansen.

Kløvedal blev 75 år

Den eventyrlystne forfatter, søfarer og historiefortæller sov stille ind kort før jul sidste år på sin gård i Gravlev på Djursland omgivet af samtlige sine fem børn og sin kone Else Marie. Troels Kløvedal havde i længere tid lidt af nerve-knoglesygdommen ALS. Han blev 75 år gammel.

Den 3. januar blev Troels Kløvedal begravet fra Holmens Kirke i København. Foto: Jonas Olufson, Ritzau Scanpix

"Frihedens Værksted" kan ses helt frem til 8. september, og dermed tyder meget på, at Naturhistorisk Museum får sit bedste år nogensinde. 

Læs også Museumsdirektør: Kløvedals livsglæde var smittende

Udstillingen er blevet til i et samarbejde mellem Naturhistorisk Museum og M/S Museet for Søfart i Helsingør. De to museer har fået 6,9 millioner kroner af Nordea-Fonden til udstillingen. 

Til oktober 2019 flytter udstillingen videre til M/S Museet for Søfart i Helsingør.

27:34

VIDEO: Se TV2 ØSTJYLLANDs mindeprogram om Troels Kløvedal.

Luk video