Kirken lærte konfirmander om skønheden i det uperfekte

Silkeborg Provsti afholdte onsdag et arrangement, hvor budskabet til de kommende konfirmander var, at ingen er perfekte.

02:05

VIDEO: Signe Marie Bendtsen Broberg og Michelle Friis Thiessen skal konfirmeres i år.

Bliver jeg hentet i den flotteste bil? Hvor mange roser får jeg til min konfirmation? Og har jeg nu det helt rigtige andendagstøj?

Der er mange parametre, som de østjyske konfirmander kan måle hinanden på. Men i virkeligheden er intet af det ovenstående specielt vigtigt.

Læs også Børn med søvnbesvær tvinges til at tage medicin

Det budskab forsøgte Silkeborg Provsti onsdag at sprede til årets konfirmander.

- Det ligger meget i tiden, at vi går op i os selv og vores udseende, siger Jacob Bech Joensen, der er sognepræst i Virklund.

Det ligger meget i tiden, at vi går op i os selv og vores udseende.

Jacob Bech Joensen, sognepræst i Virklund

- Det er en del af kirkens mission at sætte ord på ting. Derfor er det naturligt at snakke om perfektionismen i forbindelse med konfirmationsforberedelsen, fortsætter han.

Onsdag var han med til at sprede budskabet til 900 kommende konfirmander på den såkaldte K-dag.

Giver ro

To af de elever, som var mødt op til det store arrangement, var Signe Marie Bendtsen Broberg og Michelle Friis Thiessen, der går i syvende klasse på Kornmod Realskole.

Læs også Idræt i naturen: Silkeborg topper ny liste

Begge er de enige om, at arrangementet var med til at gøre dem mindre nervøse inden den store dag.

- Der er ikke nogen, der er perfekte. Og bare fordi du er anderledes end de andre til konfirmationen, er du ikke forkert. Det er rart ikke at skulle tænke på at være perfekt, siger Michelle Friis Thiessen.

Salen var tæt på fyldt i Jysk Arena onsdag formiddag.

Og selvom en del af de nerverne forsvandt efter K-dag, så indrømmer de gerne, at de forinden tænkte en del over, hvad der skulle ske, når de gik ud ad kirken på konfirmationsdagen.

- Det er let at blive bange for, at folk ser ned på dig, hvis du ikke får mange roser, siger Signe Marie Bendtsen Broberg.

Bekymringen skal væk

Den bekymring håber præsterne i Silkeborg Provsti, at de med K-dag kan være med til at fjerne.

Det fortæller Jakob Gregers Nissen, der er provst i Silkeborg Provsti.

- Det skal ikke fylde i konfirmandernes hoveder, hvor mange roser de får. Derfor vil vi gerne skabe en modfortælling til den popularitetskonkurrence, som det let bliver til. Vi prøver at fortælle konfirmanderne, at der er noget helt grundlæggende ved konfirmationen og kristendommen, der handler om, at alle er noget værd, siger han og fortsætter.

03:35

VIDEO: Her kan du høre provst Jakob Gregers Nissen fortælle mere om, hvorfor Silkeborg Provsti har arrangeret K-dag.

Luk video

- Vi fortæller til konfirmanderne, at de er elsket af Gud. Det er ikke noget, de skal jagte. Det er et grundlag, som alle har for deres liv, siger han.