Kendt Aarhus-booker er død

Danmarks ældste bureau fortsætter uændret

John Madsen, mange-årig manager for Bamse, døde i går.

John Madsen stiftede i 1967 Danmarks ældste bookingbureau, det Aarhus-baserede, MN Music. Siden har John Madsen været manager for navne som Shubidua, På Slaget 12, Bamses Venner, Birthe Kjær og Sussi og Leo.

- Jeg har kendt John i 41 år og arbejdet for ham i 38, så det er en meget trist dag i dag, fortæller medarbejder, Lone Jonker og tilføjer, at MN Music fortsætter som hidtil.

John Madsen døde forholdsvist pludseligt af en infektion. Han blev 63 år gammel.