Jomfrukoncert på orgel
Første af sin art i Danmark
Søndagens gudstjeneste i Østerhåb kirke ved Horsens var ikke helt som den plejer. Kirken har nemlig fået et nyt orgel. Danmarks første amerikanskbyggede af slagsen. Så det var en organist med svedige hænder der spillede i kirken i dag.
- Det er enormt spændende. Det er med krydsede tommeltotter jeg spiller, for husker jeg nu det hele?, siger organist Kristine Nielsen til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Orglet er bygget i USA af orgelbygger Tomasz Lewtak. Det har 26 stemmer og kan derfor give en særlig nuanceret lyd.
- Det er herligt. Det er pragtfuldt. Man får lov til at lege med klange og man får lov til at give menigheden en chok, når man sætter i med bulder og brag, fortæller Kristine Nielsen.
Se indslag om orglet øverst på siden.