Jernbane skal pløje gennem by: - De er fuldstændig ligeglade med os

Der er et politisk ønske at køre højhastighedstog gennem Solbjerg - borgere er på barrikaderne

01:39

- Jeg skal finde et andet sted at bo. Simpelthen. Det er vi rigtig mange, der skal.

Ole Sørensen har boet på adressen Møddebrovej 22 i Solbjerg siden 1997. Men hvis en ny jernbane med højhastighedstog kommer til at gå gennem den ellers stille by, skal hans hus rives ned.

Det samme gælder for 7 andre huse alene på Møddebrovej. De skal eksproprieres, hvis et politisk projekt om at modernisere jernbanen bliver en realitet i sin nuværende form.

Vi vil gøre alt for, at den ikke skal gå gennem her. 

Finn Østergaard, Solbjerg

Planen er, at man i fremtiden skal kunne køre i tog fra København til Aalborg på tre timer, og det kræver, at banen flere steder rettes ud. Det er denne proces, der, som det ser ud nu, vil komme til at ramme Solbjerg.

Banedanmarks forslag til linjeføring

- Den nuværende strækning løber fra Horsens over Hovedgaard og Skanderborg til Aarhus.

- Højhastighedstogene skal i stedet køre direkte, og det vil blandt andet ramme Solbjerg, hvor BaneDanmark har lanceret tre linjeføringer. Det drejer sig om linjeføring vest om byen med en bro henover Solbjerg Sø, en linje direkte gennem byen og en linje øst om byen, før toget fortsætter mod Aarhus.

Hundredvis af Solbjerg-borgere er torsdag aften samlet i Solbjerg Hallen for at fortælle politikerne og Bane Danmark, at de ikke er interesserede i at lægge huse og haver til den nye jernbane.

Solbjerg Hallen er torsdag aften fyldt med frustrerede borgere.

Blandt de mange borgere, der er på barrikaderne, finder man også Finn Østergaard, der har været ejer af huset på Møddebrovej 12 i 27 år.

- Vi vil gøre alt for, at den ikke skal gå gennem her. Jeg håber, det bliver besluttet hurtigst muligt i Folketinget, at de kan se, det er en tåbelig idé at sætte det her i gang, og det simpelthen bliver annulleret, så folk igen kan bevæge sig frit, havde jeg nær sagt, og folk kan sælge deres huse igen, hvis de vil, og der kan komme nye tilflyttere til, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

Lidt længere henne af Møddebrovej, i nummer 43, bor Inge Merete Hansen. Det har hun gjort i 47 år. Selvom hun håber, at politikerne ombestemmer sig, har hun den store tiltro til, at de vil høre nødråbet fra borgerne i Solbjerg.

00:12

Grafik: Sådan vil de tre linjeføringerne ramme Solbjerg.

Luk video

- Den kommer til at gå halvandet hundrede meter fra vores hus. Hvordan bliver det? Ikke godt. De er fuldstændig ligeglade med folk, siger Inge Merete Hansen til TV2 ØSTJYLLAND.

Der bor knap 4000 indbyggere i Solbjerg, som ligger godt 15 kilometer fra centrum af Aarhus. 

Se indslag om de frustrerede borgere i Solbjerg i afspilleren øverst i artiklen.

Læs også Svend Erik har haft tog i baghaven i 30 år: - Det er hyggeligt