Ingen julegaver i Arla
Mejerigiganten Arla Foods med hovedsæde i Viby har besluttet at fratage medarbejderne deres julegave.
15. jun 2009, kl. 13:31
Mere end 30 dage gammel
Der bliver en ledig plads under juletræet hos mejeriarbejderne hos Arla Foods. For ledelsen har besluttet at spare julegaven til medarbejderne væk. Det erfarer Nyhedsbrevet 3F.
- Det er rigtig træls, at vi må røre ved medarbejdernes julegave i år. Men Arla Foods skal spare en milliard kroner, og vi har måttet kigge på alt mellem himmel og jord for at finde besparelser, siger Astrid Gade Nielsen, koncernkommunikationsdirektør i Arla Foods, til Nyhedsbrevet 3F.
Direktøren oplyser, at Arla forventer at spare mellem seks og otte millioner kroner på at sløjfe julegaverne i 2009.