Igen uro ved center: Maskerede mænd smadrer pizzeria med bat

Der er atter uro i indkøbscentret Frydenlund i det vestlige Aarhus. Stedets pizzeria har fået ødelagt inventar og knust ruder

Så medtaget ser pizzeriaet i Frydenlund Centret ud efter hærværk mandag aften. Foto: Privat

Ruderne til Pizza Lemon i indkøbscentret Frydenlund i Aarhus V er knuste, og lokalerne er totalt ødelagte. Hærværksmænd har været på spil, og det er langt fra første gang, at der har været uro i centret.

Op mod 20 personer smadrede ruder og inventar med boldbat og lignende. Flere var maskerede.

Lotte Fisker Jørgensen, Østjyllands Politi

Denne gang var det så mandag aften kort før pizzeriaets lukketid kl. 20.46, at der var meldinger om kaos og maskerede mænd.

- Op mod 20 personer smadrede ruder og inventar med boldbat og lignende. Flere var maskerede. Ifølge vidner på stedet var mændene af somalisk og arabisk udseende, siger kommunikationsrådgiver hos Østjyllands Politi Lotte Fisker Jørgensen til TV2 ØSTJYLLAND.

Der er sket store skader i pizzeriaet. Foto: Privat

Ødelæggelserne på stedet er omfattende, som billedet her tydeligt viser. Foto: Privat

Også disken ved kassen er blevet ødelagt.

Køleskabet i pizzeriaet er knust.

Politiet var hurtigt fremme på stedet med flere patruljer, og her kunne betjentene konstatere, at det kun var pizzeriaet, som var blevet udsat for hærværk.

Der er blevet sikret spor fra gerningsstedet, men om der er tale om umotiveret hærværk eller nogle, der har en tvist mod ejeren af pizzeriaet, kan politiet endnu ikke sige.  

02:13

VIDEO: I april var de forretningsdrivende i Frydenlund Centret blevet så trætte af smadrede butiksruder, hashrygning og chikane, at de stillede sig offentlig frem med deres bekymringer.

Luk video

- Vi efterforsker sagen og vil gerne tale med vidner, siger Lotte Fisker Jørgensen.

Østjyllands Politi kan kontaktes på tlf. 114.

Chokeret øjenvidne

En af dem, der var til stede i pizzeriaet under angrebet, var Furkan Gülec. Han er bekendt af indehaveren og hjalp ham med at lukke ned, da der pludselig kom uventede aggressive gæster.

- Jeg oplevede total kaos. Indehaveren giver tegn til, at vi skal løbe om bagved. Derfra kan jeg se, at der står en masse udenfor, som begynder at slå med forskellige farvede bat, fortæller Furkan Gülec til TV2 ØSTJYLLAND.

- Jeg løber ud ad bagdøren og forsøger at gemme mig. De gik totalt amok derinde, fortsætter han.

Læs også Chokeret øjenvidne i pizzeria: - De gik totalt amok

Efter angrebet kunne han og de øvrige folk i pizzeriaet konstatere, at køleskabe, vinduer, disken og meget andet er smadret.

- Jeg blev rigtig bange og havde svært ved at sove i nat. Jeg kunne hele tiden høre den der glaslyd for mig. Først tror man jo, at det var skud, siger Furkan Gülec.

01:08

VIDEO: Furkan Gülec sætter flere ord på den voldsomme oplevelse i pizzeriaet mandag aften her.

Luk video

Ikke første gang

På billeder fra pizzeriaet ses skaderne tydeligt. Ud over butiksfacaden er køleskabe, borde, stole og andet inventar ødelagt.

Og det er altså langt fra første gang, at der har været problemer i Frydenlund Centret. I april valgte bodegaejer fra Pusterummet Bente Pedersen at stille sig frem med sine bekymringer.

Der står 15-20 unge her hver aften. Ingen tør gå forbi, fordi de bliver antastet. De kunder, jeg havde om aftenen, er væk. De tør ikke komme.

Bente Pedersen, bodegaejer, i april om problemer i centret

- Der står 15-20 unge her hver aften. Ingen tør gå forbi, fordi de bliver antastet. De kunder, jeg havde om aftenen, er væk. De tør ikke komme, sagde Bente Pedersen dengang til TV2 ØSTJYLLAND.

Ifølge hende havde problemerne stået på siden sommeren 2017. Politiet var gode til at komme, så snart de blev tilkaldt, men rødderne kom igen, når der atter var fri bane.

Ikke nok opmærksom på området

I kølvandet på udmeldingerne fra bodegaejeren valgte Østjyllands Politi kort efter at øge bemandingen i og ved centret.

- Det er rigtig dejligt, men jeg forstår ikke, hvorfor politiet ikke har været opmærksom på det allerede sidste år i august, hvor vi begyndte at råbe op, lød det fra Bente Pedersen i den forbindelse.

Læs også Bodegaejer om mere politi: Burde være sket noget før

Østjyllands Politi erkendte da også, at man kunne have øget indsatsen noget tidligere.

- Vi har ikke helt været opmærksomme på omfanget af det her. Der har været en vis patruljering i området, men det har tilsyneladende ikke været nok, sagde politiinspektør hos Østjyllands Politi Martin Løye til TV2 ØSTJYLLAND.

Tilsyneladende lykkedes det i tiden efter den øgede indsats i området at skabe mere ro og tryghed for de lokale, men nu er der så igen sket en voldsom episode. 

02:08

VIDEO: Uroen ved Frydenlund Centret i Aarhus V vakte i april bekymring hos en gruppe frivillige forældre, der dengang tog på fire ugentlige tryghedsture i bydelen.

Luk video